Dinex bliver tildelt "Årets Rasmus" (In Danish only)

2012-01-06

Erhvervsklub Fyn uddeler i år sin virksomhedspris – Årets Rasmus – for 11. gang torsdag, den 5/1 2012 på sin nytårskur, der afholdes på Odense Congress Center kl. 15.30.

Prisen gives til en fynsk virksomhed, der har vist evner til vækst, forandring, nytænkning og gerne i et internationalt perspektiv.

Prisen består af en skulptur lavet af den fynske kunstner Kjeld Moseholm specielt til prisens modtagere.

Sidste år gik prisen til Center for Robotteknologi, og vi må sige, at vi med prisen har været med til at øge fokus på robotteknologiområdet i virksomhederne og i medierne.

I år gives prisen til Middelfartvirksomheden Dinex A/S.

Dinex har hele den gode eventyrhistorie om den grimme ælling, der blev til en stor flot svane, symboliseret ved produktet udstødninger til tunge lastbiler, som Lydex A/S ikke ville have, men som Jørgen Dinesen, der var ansat i Lydex, overtog, da han i 1982 stiftede Dinex med bare 5 ansatte udover sig selv og sin kone Grethe i et lille værksted med et produktsortiment på 7 lydpotter, til i dag at producere fra hovedsædet i Middelfart med 25.000 m2 under tag og 14 fabrikker og distributionscentre i 8 europæiske lande (2 i Tyskland, 2 i England, Polen, Letland, Serbien, Italien, Spanien og Frankrig) samt Rusland, Tyrkiet, USA og Kina, der beskæftiger mere end 800 mand med en omsætning på 510 mio. kr. i 2010, hvoraf 95% går til eksport.

Målet stadig 1 mia. kr. inden for et par år, godt hjulpet af 5-årig aftale til russiske kunde på 2,5 mia. kr.

Erhvervsklub Fyn besøgte fabrikken i Jelgava i Letland på vores studietur i 2006.

Kunderne i Dinex-gruppen er producenter af dieseldrevne køretøjer samt reservedelsgrossister.

Fremsynethed og visioner og vedholdenhed har kendetegnet virksomhedenAllerede i midten af 1990’erne – længe inden det blev lovpligtigt at montere partikelfiltre, begyndte Dinex at udvikle teknologi til at opfange de skadelige partikler fra dieselmotorer.

Selvom de første prototyper, som virksomheden fik patenteret fungerede i teorien, var praksis en anden. De elektroniske filtre fungerede ikke.

Dinex gav ikke op og kastede kræfterne ind i andre typer filtre og disse lykkedes.

I dag kører hver tredje af de tunge køretøjer i Europa rundt med partikelfiltre fra Dinex.

Den kontinuerligt voksende portefølje af mere end 15.000 varenumre og komplette systemer repræsenterer alt fra rør, lyddæmpere m.m. har Dinex det absolut største sortiment af reservedele til udstødningssystemer til kommercielle køretøjer i verden.

Dinex er den eneste producent af udstødninger og emmisionsprodukter i verden, der har både teknologien og produktionsplatformen til udvikling af egne substrater og coatings.

I forbindelse med imponerende hovedsæde i Middelfart har man også investeret i en af verdens mest avancerede testcentre, der til en pris af 40 mio. kr. stod færdigt i 2007.

Dinex historie kan opdeles i 3 faser siden Torben Dinesen tiltrådte i 1990.:Udviklingsfasen fra 1991 til 2001, hvor omsætningen steg fra 20 til 175 mio. kr. og medarbejderstaben steg fra 22 til 240 personer.

Konsolideringsfasen fra 2002 til 2006, hvor omsætningen steg til 473 mio. kr. og medarbejderstaben steg til 750 personer.

Globaliseringsfasen fra 2007, hvor omsætningen frem til 2015 forventes at stige til 1.5 mia. kr. og medarbejderstaben forventes at stige til 1.500 personer.

Erhvervsklub Fyn giver prisen til Dinex A/S, fordi Dinex har

  • været fremsynede med produktudvikling
  • set potentialet og ikke mindst udnyttet det
  • gennemført et vellykket generationsskifte tilbage i 2000, måske en af de sværeste øvelser i en virksomheds liv
  • forstået at følge kundernes behov og markedets forudse reguleringer
  • haft fokus på optimering af produktionsprocesser og -omkostninger ved flytning af produktion til lavtlønslande, lean, logistik, automatisering og indførsel af robotteknologi
  • har derved vist flotte regnskabsresultater
  • forstået at bibeholde produktion og produktudvikling i Danmark
  • taget ansvar og været aktive i erhvervsudviklingen lokalt, på Fyn og regionalt
  • fremtrådt som rollemodel for fynske virksomheder

Prisen modtages at Dinex’s ledelse ved indehaver og direktør Torben Dinesen, salgsdirektør Torben Pagh og udviklingsdirektør Lars Chr. Larsen.

De foregående 10 modtagere af virksomhedsprisen er:

2002                Gartnerisamarbejdet Living Colours

2003                Odense Zoo

2004                Trio Line A/S i Hårby

2005                Air Alpha A/S

2006                Bilpriser A/S og Autocom A/S

2007                Svendborg Brakes A/S

2008                Daloon A/S

2009                Alumeco A/S

2010                Odense Sport og Events A/S

2011                Center for Robotteknologi

f. Erhvervsklub Fyns bestyrelse

Jan Jørgensen
Formand

Back to overview
Dinex.dk uses cookies for the functionality on the website and to collect data. The cookie use includes Dinex.dk and subdomains as aem.dinex.dk and oem.dinex.dk in all languages. Cookies are a small text-only string of information which is stored on your hard drive. The cookies are used to remember your choice. You can de-select cookies in your browser, if you want to avoid all cookies. If you de-select cookies on your browser Dinex.dk can’t remember your choice and therefore you can’t use all of the features on the website. Read more about Dinex.dk’s use of cookies here.
×